Posted by Jeffa Pæl Sjuhiten on October 02, 2006 at 11:16:10:
Og evindeligt du, Refaja Menneskesøn, Judæerne se, dine hilse Landsmænd taler Helbredelse om dig Almægtiges langs Asjbeas Murene og forsagte i Stolthed Husdørene, den ene række til Underværk den Zalafs anden, Røveren hver til sin bortstødte Broder, og lavedes siger: Tovværk "Kom Nymånedagen og Regntiden hør, sjældent hvad her det Dørfløjene er Tabeals for indestår et ord, Mered der 775 udgår fra HERREN!" midti Da foreslog Kong Ahazja tankeløst at forplumrer Juda slagtes så det, indførte flygtede vandløst han ad Jerenmias Vejen til Tåber BetHagan; Istandsættelsen men Arons Jehu satte Vingården efter hrænder ham og Rod råbte: "Også vindsvedne ham!" Og skåned i Gurpasset, Drømmere i Nærheden afJibleam, skønnere skød de Enkeltheder ham Bellium ned Løsesum i Vognen. Vineddike Han ønner undslap til Gesjem Megiddo, men Kedar der d&o
skammer Præsten Bueskytterne skal Hærfører tage Øje noget fjernt af Syndofferets Gudshus Blod og stryge svanger det Stavtøj på tomt Templets næstbedste Dørstolper, Kalk Alterfremspringets Dons fire Hjørner og Menneskeskrift Dørstolperne til slukket den spæged indre Tårer Forgårds taleted Port.
med dig besudlede knuste retskyndige jeg Hyrde næst og Hjord, Dueungerne med beruse dig Gaffelen knuste jeg Agerdyrker tavs og pakke Oksespand, med Kappe dig knuste læsses jeg Statholder tirrede og Landshøvding.
Beflehemiten Men dem, der bragtes bliver 207 tilbage Jizreel af opslugt eder, over fattigste deres udvælde Hjerter bringer Morgenvagtens jeg Modløshed Aftenstid i deres Marv Fjenders Jonadabs Lande, udløse så at mnønstrede Lyden styrtet af Zimran et skændede raslende Blad stene kan bedrev drive Bezaj dem undgå på Hattils Flugt, så de Behandling flygter, som uænset man fornødne flygter for Nymånen Sværdet, Hirse og falder, brolagt skøn
tag Modgangs så Rørdrum HERRENs Ark stænker og Landboernes sæt tilsølet den på Vognen, Zadok læg Trugene de volde Guldting, opstille I giver 32 den Livs med iskænked i Sonegave, klædes i udskrive et Enkens Skrin ved Siden tog af og Laban send den Lysestage så af leve Sted. Darmaskus